Korrekt rørkonfiguration for brandtætning – en præ-accepteret løsning
En præ-accepteret brandtætningsløsning er en specifik konfiguration af rør og tilslutninger, der er blevet testet og godkendt af relevante myndigheder til brug ved brandsikring. En brandtest laves i henhold til EN1366-3 – EL og VVS.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man benytter den rette rørkonfiguration i forhold til anvendelse. Det opleves desværre, at der er manglende forståelse for rørkonfigurationernes vigtighed i forhold til brandsikring.
Væskefyldt eller ikke væskefyldt. Ventileret eller ikke ventileret.
Røret testes ikke væskefyldt, men rørkonfigurationen håndterer dette.
I brandtest er der 4 mulige rørkonfigurationer;
U / U = Uncapped / Uncapped
Denne konfiguration klassificeres for regnvands- og spildevandssystem og andre ventilerede rør.
Røret er åbent i begge ender under en brandtest.
Denne konfiguration er den sværeste at opnå.
C / U = Capped / Uncapped
Denne konfiguration er nødvendig for at blive klassificeret til f.eks. metalrør.
Enden af røret inde i ovnen er lukket og enden af røret udenfor ovnen er åbent, under en brandtest.
U / C = Uncapped / Capped
Denne konfiguration klassificeres for brændbare rør/ diverse plastrør, der ikke er ventilerede, kompositrør og andre vandforsyningsrør.
Enden af røret inde i ovnen er lukket, og enden af røret udenfor ovnen er åbent, under en brandtest.
C / C = Capped / Capped
Denne konfiguration er til nedlagte rør.
Begge sider af rørene er lukket under en brandtest.
Typen af rørkonfiguration er angivet bag brandmodstandsklassificeringen, for eksempel EI60 U/U eller EI90 U/C.
Rørkonfiguration for forskellige rørtyper
Rørtype | Rør ende I ovn | Rør ende Udenfor ovn | Rør ende Rørkonfiguration |
Regnvandsledning, plast | Åben/Capped | Åben/Capped | U/U |
Spildevandsledning, ventileret, plast | Åben/Capped | Åben/Capped | U/U |
Kompositrør, vandledning, plast | Åben/Capped | Lukket/Uncapped | U/C |
Stålrør | Lukket/Uncapped | Åben/Capped | C/U |
Nedlagte rør | Lukket/Uncapped | Lukket/Uncapped | C/C |
Mulcol brandtætningssystem
Hos Armadan finder du ikke alene solid viden om passiv brandsikring. Du finder også et bredt produktsortiment.
Indenfor brandsikring finder du blandt andet produkter fra Mulcol. Her får du et innovativt brandsikringssystem til lukning af tekniske installationer, så som rørledninger af plast, metal eller komposit samt kabler og andre tekniske installationer.
Hvad enten det drejer sig om etagedæk, beton- eller gipsvægge, så er brandtætningssystemet designet til at brandsikre den pågældende gennemføring.
Mulcol brandsikringsprodukter lever op til gældende dansk lovgivning - og kan med fordel benyttes i DGNB og svanemærket byggeri. Alle produkter understøttes af relevant teknisk dokumentation.