Passiv brandsikring behøver ikke at være kompliceret
God planlægning, overblik over installationerne og én leverandør giver passiv brandsikring bedste muligheder for at fungere optimalt.
Brandsikring af en bygning kan være komplekst og kræver fokus på både den aktive og den passive brandsikring. For at opnå det ønskede sikkerhedsniveau skal den aktive og den passive brandsikring spille sammen.
- Installationer over nedhængte lofter er et klassisk eksempel på, hvor den passive brandsikring kan halte. Derfor er det vigtigt at tænke byggeprocesserne igennem for at opnå optimale forhold for både den aktive og den passive brandsikring, siger Helle Vilsner, Fire and Project Manager hos Armadan, der er grossist og vejleder i passiv brandsikring.
For et overblik over præ-accepterede løsninger og valg af korrekte produkter kan man eksempelvis benytte producenten Mulcols app, Multiselector, eller henvende sig til en specialist.
- Installationer over nedhængte lofter er et klassisk eksempel på, hvor den passive brandsikring kan halte. Derfor er det vigtigt at tænke byggeprocesserne igennem for at opnå optimale forhold for både den aktive og den passive brandsikring, siger Helle Vilsner, Fire and Project Manager hos Armadan, der er grossist og vejleder i passiv brandsikring.
Det gyldne råd er at tænke passiv brandsikring ind fra starten af projektet for også have mulighed for at vælge testede, dokumenterede løsninger.
Især i større byggerier er entreprenørerne blevet opmærksomme på, at der kan være en fordel ved at samme entreprise udfører alle brandtætninger for el, vvs og ventilation. Både for at sikre en rød tråd i løsningerne og for at lette vedligehold af bygningen.
- De samme produkttyper fra forskellige leverandører har ikke nødvendigvis den samme godkendelse, så kompleksiteten øges, hvis flere leverandører udfører brandtætningsopgaven, for så bliver det vanskeligere at vedligeholde sin passive brandsikring, når bygningen er taget i brug. Derfor kan det være en fordel at lægge sig fast på et system, siger Helle Vilsner.
For et overblik over præ-accepterede løsninger og valg af korrekte produkter kan man eksempelvis benytte producenten Mulcols app, Multiselector, eller henvende sig til en specialist.
Skab overblik
Med udgangspunkt i funktionskravene i BR18 skal man sætte sig grundigt ind i, hvordan det enkelte brandtætningssystem er testet.
En udsparing kan øge kompleksiteten, hvis der både skal føres el, vvs og ventilation igennem. Her er det afgørende at have styr på respektafstanden, ligesom det er vigtigt at overholde bæringsafstandene i forhold til det valgte brandtætningssystem.
- Man bør danne sig et overblik over, hvad rørene skal bruges til, fordi det har indflydelse på den valgte løsning. Et ventileret plastrør til eksempelvis tagvand er kritisk under en brand, idet det brænder forholdsvist hurtigt væk og skaber en skorstenseffekt. Hvorimod stålrør ikke brænder væk, men skal håndteres for varmetransport, forklarer Helle Vilsner.
Særligt for VVS-installationer med isolering skal man være opmærksom. Her findes der fire forskellige måder hvorpå isoleringen kan være testet – Continued Sustained (CS), Local Sustained (LS), Continued Interrupted (CI) og Local Interrupted (LI). CS og CI er mindst fleksible, idet rørisoleringen er defineret for hele rørstrækket gennemgående i væggen eller ej. LS og LI er mere fleksible, da det er kort isolering på røret enten gennemgående i væggen eller ej.
- Brandtætninger behøver ikke at være kompliceret, hvis det bliver en del af projekteringen og byggeprocessen. Kompleksiteten opstår, når brandtætninger skal løses på bagkant og måske uden for testede løsninger, slutter Helle Vilsner.
Mere viden om passiv brandsikring
- Brug digitale redskaber til materialevalg, planlægning og dokumentation e.g.MultiSelector og DataManager fra Mulcol
- Kontakt rådgiver eller specialist i passiv brandsikring tidligt i processen med spørgsmål til dit projekt. Hos Armadan sidder vi altid klar til dialog
- Deltag i kursus for opkvalificering om nye løsninger.
Tilmeld dig Armadan kurser her