+45 70 22 99 33 / info@armadan.dk

Vores distriktschef, Ole Pedersen går på pension

Vi skal desværre snart begynde at forberede os på en hverdag uden vores distriktschef for København og Sjælland, da Ole Pedersen har besluttet sig for at gå på pension. Ole vil gerne bruge mere tid på sig selv, sin familie og venner, sommerhuse, biler, golf, og meget mere.

 

Ole har været en fast del af Armadan A/S i mere end 19 år og er en af de personer i den tekniske isoleringsbranche, som har sat det allerstørste fingeraftryk. Ole har nogle unikke personlige egenskaber, værdier, salgs- og tekniske kompetencer, som har betydet, at han har lavet rigtig flotte resultater i alle sine år i Armadan A/S. Ole, går ALTID en ekstra mil for ALLE sine kunder og det har de i alle år værdsat mere end noget andet.

Ole stopper sit virke den 31. august i Armadan A/S, dog vil Ole frem til denne dato løbende afholde lidt velfortjent ferie. Oles kunder vil blive overtaget af Søren Glenstrup og Marthin Forman og de vil i den kommende periode køre parløb med Ole.

Vi vil naturligvis rigtig gerne holde en lille afskedsreception for Ole så vi kan få sagt ordentligt farvel.
Datoen er sat til den 31. august 14.00-16.00,
hvis Corona situationen ellers tillader det.

Læs invitationen her

I er alle hjertelig velkomne til at deltage og sige farvel til Ole og hilse på nye og velkendte medarbejdere.
 
Afslutningsvis vil vi gerne sige Ole mange tak for alle årene i Armadan A/S, og der er ingen tvivl om, at vi alle i Armadan A/S teamet samt kunder vil komme til at savne ham.

Skulle I have spørgsmål eller andet er I altid velkomne til at kontakte os.
Vi ses til receptionen.