+45 70 22 99 33 / info@armadan.dk

VORES HISTORIE

 

Armadans historie i korte træk

Siden 1981 har Armadan A/S leveret kvalitetsprodukter, faglig ekspertise og effektiviserende serviceydelser til isolatører i Danmark.

Vi har altid arbejdet for at give kunderne værdi, således at de kan udføre deres arbejde mere effektivt. Vores fornemmeste opgave er, at være i stand til at udvikle vores kunders forretning. 

 

1981: Armadan A/S blev stiftet i 1981 af Jørgen B. Sørensen med importen af Armaflex-isolering til det danske marked.
 

1989: Virksomheden blev overtaget af firmaet H. Jessen Jürgensen A/S.
 

1993: Virksomheden overtager firmaet Magnus Nielsen, Århus - hvorved man fik etableret sig som totalleverandør til isoleringsmarkedet med bl.a. agenturer som Armaflex, Isover og Rockwool. Firmaet var nu landsdækkende isoleringsgrossist med afdelinger i København, Odense og Århus.


1993-97: I de følgende år opkøbte man flere mindre isoleringsgrossister - såsom Kamarco og Isoleringsgrossisten, samt åbnede endnu en afdeling i København.


1998:
Århus afdelingen flyttede til nyere og større lokaler, og hele virksomheden blev opkøbt af den svenske børsnoterede industrikoncern G & L Beijer, nu Bejer Ref.


1999: Flyttede Odense afdelingen til nyere og større lokaler i Kolding.


2008: Virksomheden overtog firmaet Danish Fastener, Varde. Firmaet har egen import og agentur indenfor befæstigelse af blindnitter, skruer, værktøj mv. Hermed udbygger og forstærker Armadan A/S sin position på det danske marked.


2015: Armadan har optimeret logistik og lagerfaciliteter i alle lagre, og i den forbindelse kunne der opnås væsentlige besparelser ved at flytte Kolding afdelingen til en fordelagtig lokation. Med effektiv planlægning og projektstyring blev flytningen overstået i løbet af en weekend. Ballerup og Aarhus afdelingerne tager imod kunder og leverandører på de hidtidige lokationer.
 

2017: Armadan købte den midtjyske værkstøjs og isoleringsgrossist, SM Værkstøj´s  isoleringsafdeling. I den forbindelse blev de første skridt taget mod at gøre Armadan til totalleverandør af rørmærkning. PIPECODE blev en realitet.

 

Armadan er en del af Beijer Ref-koncernen

Vi er en del af den svenske koncern AB Beijer Ref. AB Beijer Ref. er en svensk virksomhed, der beskæftiger sig med salg og distribution af køleprodukter og serviceydelser indenfor industri-, kommerciel køl og klima. Koncernen og virksomhederne herunder er blandt verdens førende på markedet og særligt på området for miljøeffektive løsninger til konkurrencedygtige priser. 

Den svenske koncern er aktiv i 39 forskellige lande med 352 afdelinger, og har på den baggrund opbygget et bredt forhandlernetværk af førende brands inden for teknisk isolering.